Tilmeld dit barn til Coding Pirates hos ChangeGroup

Coding Pirates – piratskibet sætter sejl til februar

Du kan nu tilmelde dig til næste pirat-sæson hos ChangeGroup i SOHO. Vi starter torsdag d. 2. februar 2017 kl.17:00-19:00. Her er der mulighed for at tilmelde sig et af nedenstående hold: Scratch (begynder og avanceret); Unity; Webudvikling; og Minecraft & lua scripting. Tilmeldingsfristen er onsdag d. 25. januar 2017. Antallet af tilmeldinger er afgørende for, hvilke af ovenstående hold vi opretter.

Coding Pirates er en organisation drevet af en bred skare af frivillige udviklere, lærere, programmører, forskere, entreprenører og virksomheder. Vi ser ligesom Coding Pirates et øget behov for tilbud til børn og unge, der vil styrke deres it-kompetencer og kreativitet. Derfor har vi samlet et lille team af frivillige ChangeGroup konsulenter, som vil stå for læring og undervisning på ChangeGroups Code Camps for børn og unge.

Coding Pirates hold

De første workshops starter torsdag d. 2. februar 2017 kl.17:00-19:00.

Scratch begynder & avanceret:

Et programmeringssprog og et online fællesskab, hvor børn kan programmere og dele interaktive medier som historier, spil og animationer med mennesker fra hele verden. Holdet er både målrettet dem som har lidt eller ingen erfaring med Scratch – og gerne vil lære at programmere interaktive historier, spil og animationer fra bunden – og dem som har erfaring med Scratch fra tidligere sæsoner – og gerne vil programmere sine egne mere avancerede projekter.

Unity:

Unity er et værktøj beregnet især til at lave spil, men kan også bruges til f.eks. visning af 3D modeller. Unity er teknologien bag en del kendte spil, bl.a. Subway Surfers og bruges især til mobilspil af mange professionelle spilstudier. I denne vejledning vil vi bruge Unity til at bygge et simpelt 2D spil til PC/Mac, men som kan selv kan arbejde videre med og gøre mere avanceret.

Det kan virke omstændigt at udvikle med Unity i forhold til f.eks. Scratch, men til gengæld giver programmet en høj grad af fleksibilitet og mulighed for at bygge spil til forskellige platforme, f.eks. Windows, Mac og mobil/tablets. Målrettet dem som har erfaring med enten Scratch eller Unity – og ønsker at lære værktøjet fra bunden og hvordan det kan bruges til at lave spil, animationer og 3D modeller.

Webudvikling: 

Sigter mod at give den unge pirat en forståelse af hvordan WWW fungerer. Introduktion til HTML, CSS og JavaScript. Målrettet alle der gerne vil lære om WWW fra bunden og på sigt ønsker at udvikle deres egne websites m.m. Relevant for både begyndere og dem som har været med på de tidligere sæsoner.

Minecraft & Lua scripting:

Et af verdens mest populære computerspil, hvor det kun er fantasien, som sætter grænser. Udvidelser til spillet kan udvikles i forskellige programmeringssprog, fx Javascript, Python og Lua. På dette hold er fokus på Lua scripting. Målrettet alle som elsker at spille Minecraft og kunne tænke sig lære, hvordan man kan bygge sine egne udvidelser, opsætte en Minecraft server mv. Fokus vil være på at udforske de mange udvidelsesmuligheder som findes til Minecraft. Forløbet forudsætter at man har kendskab til Scratch eller andre programmeringssprog.

Medlemsgebyr, regler, tid & sted

Vi følger Coding Pirates setup og regler. Medlemskab af ChangeGroups workshops for børn og unge i alderen 7-17 år koster Kr. 500,- pr. sæson pr. barn. Pengene går udelukkende til foreningen Coding Pirates, IT-udstyr, licenser m.m.

Hver workshop kommer til at foregå torsdag fra kl.17:00-19:00 i lokaler i SOHO kontorhotel, hvor ChangeGroup også holder til. En sæson har 12 ugers varighed og der er 2 sæsoner pr år (februar-april og Sep-Nov).

Man medbringer selv en PC/MAC til hver workshop.

Har du generelle spørgsmål om Coding Pirates hos ChangeGroup, er du også velkommen til at kontakte Sanne Pallesen på mobil: +45 3131 5815 eller email: sp@changegroup.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Venlig hilsen

Piraterne fra ChangeGroup

ChangeGroup
Flæsketorvet 68
1711 København V

Tilmelding:

For tilmelding til næste sæson, kontakt Sanne Pallesen på email: sp@changegroup.dk eller mobil: +45 3131 5815.

I mailen bedes du angive følgende:

  • Fulde navn og alder (på den person der skal tilmeldes)
  • Kontaktoplysninger på forældre (email og telefonnummer)
  • Ønskede workshop hold:
    • Scratch (begynder og avanceret);
    • Unity;
    • Webudvikling;
    • eller Minecraft & lua scripting.


Praktisk information:

  • Dato for start: 2. februar 2017 kl.17:00-19:00 og 12 uger frem.
  • Sted: ChangeGroup, Flæsketorvet 68, 1711 København V
  • Pris: Kr. 500,-.

Læs mere om Coding Pirates her: